Online byvandring i lyd og billeder

I marts 2010 var lokalhistoriker Hans Møller på byvandring i Mårslet sammen med journalist Pia Eskildsen. Det kom der en hel række lyd- og billedfortællinger ud af. Sammen gik de en rute, der startede ved Mårslet kirke, op ad Tandervej og sluttede ved Bedervej.

Undervejs fortæller Hans Møller om husene og de mennesker, der har drevet alle former for erhverv i byen siden starten af 1900-tallet. Faktisk har Mårslet haft både mejeri, købmand, skrædder, slagter, karetmagerværksted, telefoncentral og meget mere.

Der er lavet én lyd-og billedfortælling til hvert hus/sted på ruten. De fleste indeholder både billeder fra i dag og arkivbilleder fra Mårslet Egnsarkiv.