Mårslet før –
Mårslet ca. 1940 - klik på billedet for at se det i større formatNavnet Mårslet er blevet til af stavelsen "marth", der er et gammel-svensk ord for skovbevoksning, og "slet", som er afledt af ordet "slå". Altså "en rydning i skoven". Byen er nævnt i sen-middelalderlige optegnelser i forbindelse med Århus og Øm Kloster. Kirken stammer fra 1100-tallet.
Mårslet er et af de få sogne i landet, der har to herregårde – Vilhelmsborg og Moesgaard. Moesgaards historie rækker tilbage til 1500-tallet, Vilhelmsborgs til 1100-tallet.
Herregårdenes storhedsperiode varede til midten af 1800-tallet, da sognets bønder begyndte at frikøbe deres fæstegårde. I Hørret, Langballe og Testrup ses endnu, hvor tæt selvejergårdene blev lagt. I Mårslet er de helt forsvundet, på nær Eskegården og en rest af præstegården.

Nogle af navnene fra de gamle gårde har overlevet som stednavne i byen – blandt dem Bomgården, Borregården, Frøkærparken og Møllegården.
Den gamle skole lå, hvor Borgerhuset ligger i dag – først i form af et stråtækt hus, siden 1885 i form af det hus, vi i dag kender som Borgerhuset.

Før Tandervej blev forlagt mod øst - årstal ukendt, men bemærk standeren med vejskiltet midt i krydset.Borgerhuset var skole indtil 1931 og siden kommunekontor og kæmnerbolig. I 1970 blev Mårslet lagt ind under Århus kommune. I dag er Borgerhuset "forsamlingshus" og deler lokaler med en børneinstitution.
Indbyggertallet i Mårslet var helt op til cirka 1880 kun omkring 900 personer. I 1884 kom jernbanen til byen.

Det førte en markant udvikling med sig i form af et (senere nedbrændt) afholdshotel, en ny skole, en brugs, et andelsmejeri, samt flere andre byhuse. Der kom også mange nye indbyggere. I 1901 var indbyggertallet cirka 1300.

Udviklingen stod dernæst stille i en del år. Først i 1960'erne, da Mårslet blev vækstområde i Århus kommunes planlægning, tog begivenhederne atter fart.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev der pr. 1. april overflyttet 1.788 personer fra folkeregistret i Mårslet til Århus.

Fra 1960 til år nutid
Borrevænget og Gyldenkronesvej stammer fra tiden umiddelbart omkring 1960. I 1960'erne fulgte Agervej med sideveje og det "nederste" af Præstegårdsvej med sidevejene Uveavej, Nevavej og Piganavej. Også Storhøj er opført inden 1970 - udstykket og påbegyndt i 1960.
Efter kommunesammenlægningen fulgte Mølleparken, Baneleddet, det "øverste" af Præstegårdsvej samt de røde rækkehuse på Nymarksvej. En overgang havde et Skivefirma kastet sin kærlighed på byen. Det opkøbte jord, byggemodnede og byggede i byen i flere år – blandt andet på Præstegårdsvej og Nymarksvej.
Senere kom i nævnte rækkefølge Bedervej, Ovesdal, Frøkærparken og Langballevej/Langballevænget til - Langballevænget først i 1990'erne.
Visbjerg Hegn er foreløbig byens eneste åbne almennyttige boligbyggeri. Det er et tæt/lav byggeri med 20 ungdomsboliger og 82 to-tre- og fire-værelses lejligheder. Første etape blev indviet i 1987, anden etape i 1990.
Et andet stort tæt/lav byggeri ligger på Nymarksvej og består af både ejer- og andelsboliger - de sidste indviet i 1988.
I udkanten af Visbjerg Hegn ud mod Langballe blev der omkring årtusindskiftet opført et par seniorboligbyggerier.
Og siden da er det gået rigtig stærkt:

På Hørretløkken blev der i 2002-2003 opført godt 60 parcelhuse og et antal seniorboliger til udlejning. De første af parcelhusene blev opført i forbindelse med den store Byg & Bo-udstilling i påsken 2002.
I 2005-06 blev en række nye lokalplaner sendt igennem det kommunale system: To i syd, to store i nord, og siden yderligere nogle stykker i syd. De første af de nye områder var der indflytning på i 2006 - den sidste lokalplan for Damgårdstoften er stadig på vej (sommeren 2008).
Tilsammen har de mange nye planer tilført byen 8-900 boliger - en voldsom vækst, som byen stadig ruster sig til at klare mht trafik, skole, børnepasning, butikker osv.