Julesnapsen 2010
kan smages i SuperBrugsen

Tidspunkt: 28/11/2010 12:00
Sted: SuperBrugsen
Arrangør: Mårslet Brændevinslaug

Julesnapsen 2010 kan smages på Brændevinslaugets stand i SuperBrugsen, Mårslet. Årets julekryddersnaps er som vanligt fundet ved en krævende blindtest blandt forslag fra Laugets medlemmer.
I år var sejrherren Kresten Iversen og med Niels Milan Pedersens dejlige tegning, er der lagt op til masser af julehygge.
Desuden præsenterer vi en nyhed, nemlig Vinterdrammen. Brygmester Freddy har ladet sig inspirere af O.P. Andersson Aquavit; hvordan er det lykkedes for ham? Kom selv og smag!
Der kan samtidig købes krydderposer til egen fremstilling af disse og mange andre kryddersnapse - og hvis uddeler Jesper Nielsen gør, som han plejer, vil Svendborg snapsen kunne erhverves med god rabat i de fire dage, hvor man kan smage på kryddersnapse og få sig en snak med Brændevinslaugets folk.
Varighed: 15:00 - 19:00 torsdag.
15:00 - 19:00 fredag.
10:00 - 15:30 lørdag.
12:00 - 16:00 søndag.

link email