Mårslet Byfest 2011
Søndags program

Tidspunkt: 21/8/2011
Sted:
Arrangør: Aktørerne i Byfesten 2011

Søndag 21. august.

Kl.11.00 Friluftsgudstjeneste.

I forbindelse med Mårslet Byfest fejrer vi en gudstjeneste i det fri søndag den 21. august kl. 11.00 i Bomgårdshaven. Gudstjenestens tema er: LIVSTRÆET. Vi kan igen glæde os til at høre Århus Brassband, der vil ledsage salmesangen. Korister fra Mårslet Kirkekor vil også medvirke sammen med kirkesanger Lisbeth Frandsen. Som læser medvirker Jens Jørgen Bech. Prædikant er sognepræst Hanne Davidsen. Alle indbydes til at deltage i nadveren, som er lidt anderledes, idet vinen, der skænkes er rødvin og brødet, der uddeles, er lækkert groft landbrød.
Efter gudstjenesten kan man købe frokosten ved Makaro's bod, ligesom også øl og vand kan købes. Der sælges kort af Mårslet by, Mårslet Kirke, de nye smukke messehagler og hæftet om dem - nu med billeder af Dronning Margrethe II's besøg. Overskuddet går til indkøb af inventar til sognehuset, der bliver udbygget i 2012. Man sidder ned under hele gudstjenesten. Der sættes bænke frem, men det er også en god ide selv at medbringe et par campingstole eller et tæppe.
Arrangør: Mårslet Menighedsråd


Nyt initiativ – “MaxPuls” søndag kl. 13-15 på Mårslet stadion.
Kl. 13.00 Mårslet stadion.
ACT for børn og voksne (højintensitets styrke- og motionstræning inspireret af CrossFit) á ½ time
Forhindringsbaner på tid 3-6 år og 7-11 år
Spinning for begyndere -½time
Zumba - både uden- og indendørs ½ time
Petanque turnering
Tilmelding foregår i Bomgårdshaven lørdag under børneloppemarkedet,
eller direkte på stadion søndag (hvis der stadig er plads på holdene)
Når alt er planlagt bliver der laget en oversigt på Mårsletwebben.
Arrangør TMG

Kl. 16.00 CIRKUS KRONE. Familieforestilling på grusbanen ved skolen.

Cirkus Krones direktør Irene Thierry har i år været aktiv i manegen i 60 år og har derfor dette flotte jubilæum. Uden at nævne Irene Thierry`s alder, så startede hun som blot 4 årige.
Vil du have en forsmag, så klik dig ind på denne hjemmeside: link

Dette arrangement med CIRKUS KRONE er det sidste programsatte dette år.

-----------------SLUT - tak for i år -----------------------Såfremt at der måtte være spørgsmål vedr. dette festugeprogram kontakt venligst:
John Johansen 86 29 88 88 eller johnjohansen@youmail.dk


Der er jo mange der hjælper til i Mårslet Byfest, en tak til alle herfra.
Det gælder også de der sponserer de forskellige aktører i Festugen.

SUPERBRUGSEN * MÅRSLET VANDVÆRK * ETK * ARLA * STEEN B. HANSEN * KAAE`S FISK KK VENTILATION * FRISØRHUSET * MÅRSLET PIZZA BAR * SOUL ACTIVE * NORDEA AARHUS BRYGHUS * MAKARO’S * MÅRSLET VANDVÆRK * MALLING BIO * BOELT.DK
DJURSLANDS BANK * ETK ELEKTRONIK * BLAABJERG RADIO * ØSTJYSK ENERGI * BYGMA
HØJBJERG SPORT OG FITNESS SMINIPAC * TANDLÆGERNE I MÅRSLET * ODDERBANEN

Der er givetvis flere, men på dette tidspunkt er det ikke mig bekendt.

link