Julehygge med Bodil Heister
Komp. fra 'Jul På Slottet'

Tidspunkt: 15/12/2011 19:30
Sted: Mårslet Sognehus
Arrangør: Mårslet Kirke

Komponisten, musikeren og kapelmesteren Bodil Heister – bedst kendt som komponist til den populære TV-julekalender ”Jul på slottet” – vil sammen med Mårsletterne synge julen ind med adventssange, julesange og vintersange fra Højskolesangbogen.
Bodil Heister fortæller om sangenes baggrund, deres forfattere og komponister og akkompagnerer til fællessangen på klaver.
Hver enkelt sang får et par ord med på vejen, som baggrund for en hyggelig og stemningsfuld aften.
Ydermere bliver der lejlighed til at synge et par af hendes egne kompositioner til digte af Sophus Claussen, Piet Hein (som hun kendte personligt) og H.C. Andersen samt et par sange fra ”Jul på Slottet”.
Gløgg og æbleskiver kr. 30,-

/Pia Labohn - organist ved Mårslet kirke.