Mårslet Byfesten 2012
Stort Program

Tidspunkt: 18/8/2012
Sted:
Arrangør: AKTØRERNE I BYFESTEN 2012.

Kl. 09.00 - 15.00 Kræmmermarked i Bomgårdshaven.

Her er stedet hvor mårsletterne mødes.
Morgenkaffebord med rundstykker og kaffe til rimelige priser, og så en byfestdram til at
vågne op på.
Kræmmermarkedet for os alle. Børn, voksne, naboer og venner. Vi bør alle møde op i
Bomgårdshaven denne sensommer lørdag.
Mød de mange børn der sælger ud af overskuddet og mød Kajs Billedskole og
byens spejdere, piger og drenge, grønne eller blå, de er der alle sammen.
Byens Bridgeklub vil også være at finde. Go´ Byfest.
Arr. Juletræslauget

Vedr. Kræmmermarked i Bomgårdshaven.
Dette er et marked hvor alle kan komme med det de har lyst til at sælge, altså ikke kun for
børn.
Tilmelding til Maybritt Madsen tlf. 86 29 75 82 (Efter først til mølle princippet)
Pris: Kræmmer-markedsboder à 20,00kr.





Kl. 15.00 Mårslet Run & Walk

Ruter på 5,3 og 10,6 kilometer. (Samme rute to gange) Start og mål ved Hal Huset.
Pris: Gratis for børn 0-14 år, inkl. medaljer til de første 200 børn over målstregen.
Vi lægger vægt på at børn kan løbe gratis, for at fremme motion i denne aldersgruppe.
Voksne mellem 15 og 100 år - 50 kr. (5 kr. går igen i år til Multihal-projektet.)
Gratis T-shirt til de første 300 tilmeldte, så længe størrelser haves.
Der er væskedepoter i start/mål området og på ruten ved ca. 3,5 km (Mårslet Vandværk)
I målområdet er der endvidere frugt til rådighed.
Der vil være tidstagning.
Der vil være diplomer, hvorpå løberne selv kan skrive deres tid.
Vandrepokal til hurtigste løber på 10,6 km.
Sponsorpræmier udtrækkes på løbenumrene.
Man løber på eget ansvar.
Arrangør: Gruppen bag Mårslet Run & Walk –kik ind på: link

Vedr. Run & Walk:
Tilmelding til Run & Walk i Bomgårdshaven under Kræmmermarkedet fra kl. 9.00 til 11.00,
samt ved Hal Huset fra kl.13.30 til 14.30, tilmelding lukkes præcis.


Kl. 17.00 Taverna stemning i Byfesten.

OK-tanken/Bomgårdshaven. Stedet hvor byens borgere spiser byfestmenuen.

Et koncept som startede sidste år med stor succes.
Vi holder fast ved den sædvanlige Taverna stemning, og vores lokale Slagter Zacho har lovet igen at sørge for mad til fællesspisning lørdag aften.
Slagter Zacho tager salater, kartofler, brød, kød og slagterpølser med, som du kan købe og selv grille på de opstillede grill i Bomgårdshaven. Det eneste du skal medbringe er bestik og service, samt penge til mad og drikkevarer. Der sælges fadøl fra Århus Bryghus. Endvidere kan der købes sodavand og vin.
Vi glæder os til at se masser af festglade mennesker i Bomgårdshaven fra kl. 17.00.
Da vi de tidligere år hurtig har haft ”udsolgt” af borde/bænke, opfordre vi gæsterne til at
medbringe borde/stole/og picnic udstyr.
Arrangør: Slagter Zacho og TMG Fodbold

link