FriRum
kunstudstilling rådhuset

Tidspunkt: 13/12/2013 14:00
Sted: Aarhus Rådhus, Foyeren
Arrangør: Testrup Højskole

Testrups kunstelever udstiller på Aarhus Rådhus

Fra 13. til 27. december udstiller Testrup Højskoles kunstelever i forhallen på Aarhus Rådhus. Udstillingen er åben i rådhusets åbningstid.
Der er fernisering på udstillingen fredag den 13. december kl. 14. Forstander Jørgen Carlsen holder åbningstalen og alle er velkomne.

I Dan Turells digt Jeg holder af hverdagen finder han små frirum, som giver et pusterum i trivialiteteten.
’Frirum’ har været temaet for afslutningsprojektet for eleverne på Testrup Højskoles kunstlinje.
Frirum finder vi mange steder – at gå en tur i skoven vil for de fleste være et frirum, et mentalt sted hvor ens tanker kan få frit spil. Men et frirum findes i mange forskellige afskygninger, hvilket denne udstilling er præget af. Vi har alle brug for vores eget personlige frirum for at få et pusterum i trivialiteten, som Dan Turell beskriver i sit digt. Eleverne på Testrup Højskole har fået til opgave at udtrykke deres eget personlige frirum i form af kunsten.
På udstillingen vises digitalt og analogt foto, oliemaleri og skulptur.

Arrangør:
Testrup Højskole

Entré:
Gratis

link