Quilt Quip-dag
for alle patchworkere

Tidspunkt: 21/06/2014 10:00
Sted: Den gamle Nordeabygning v. SuperBrugsen
Arrangør: Patchworkgruppen Hørretløkken

Den 21. juni er international sydag for alle patchworkere.
'Quip' er en forkortelse for Quilt in Public Places, hvilket betyder at patchworkere over hele verden sætter sig et offentlig tilgængeligt sted og syr.

Vi er en gruppe i Mårslet, der gerne vil markere dagen.
Vi har derfor lånt SuperBrugsens udstillingshus ved Bytorvet i Mårslet ('Nordea-bygningen').

Hvis vejret er godt og solen skinner, sidder vi naturligvis udenfor, men hvis det regner, rykker vi ind i huset.

Vi vil være der mellem kl. 10 og kl. 14, og der er kaffe på kanden.

Kom og vær med, se hvad vi laver og prøv evt. selv at sy "lapperne" sammen.

/Patchworkgruppen Hørretløkken