Mårslet Byfest 2014
Program 17 august

Tidspunkt: 17/8/2014
Sted:
Arrangør: AKTØRERNE I BYFESTEN 2014

Kl.11.00 Friluftsgudstjeneste i Bomgårdshaven.
For musikken står som vanligt Århus Brassband. Prædikant er Hanne Davidsen. Desuden medvirker Jytte Enevoldsen og Jens Jørgen Bech som læsere, og Ole Davidsen forvalter nadveren. Temaet for gudstjenesten er de fire elementer: Jord, Luft, Vand og Ild.
Der sættes bænke op, men tag gerne tæpper eller cmpingstole med.
Efter gudstjenesten kan frokosten købes ved Konditorbagerens udsalg på pladsen. Menighedsrådet sælger øl og vand.
Arrangør: Mårslet Menighedsråd

Kl. 13-15 “MaxPuls” på ved boldbanerne, Testrupvej
MAXPULS FOR HELE FAMILIEN - AL DELTAGELSE ER GRATIS
Kom og mød nogle af byens idrætsforeninger og få en smagsprøve på: Crossgym (højintensitets styrke- og motionstræning) Bodytoning/effekt Forhindringsbaner på tid for 3-6 årige og 7-11 årige Spinning for begyndere Intro til fitnesstræning Åbne baner hos petanque
Tilmelding foregår i Bomgårdshaven lørdag ved kræmmermarkedet eller direkte på stadion søndag.

Arrangører: TMG Basket - Volleyball - Petanque - Motion – Gymnastik

Kl. 14.00 Omegnstur i festugen. Vi besøger Testrup Højskole - Gå/Kør - selvtur
I anledning af Mårslet Byfest arrangerer Lokalhistorisk Forening traditionen tro en tur til et lokalhistorisk sted. I år har vi fået lov at besøge Testrup Højskole, hvor forstander Jørgen Carlsen vil guide os rundt på hele skolen og fortælle i foredragssalen. Vi skal se de mange bygninger og høre om skolens dagligdag og det liv der udfolder sig her, hvor mange mennesker valfarter til hvert år og gennem mange år. Vi skal også høre om de arrangementer som vi som lokalbefolkning kan deltage i. Som afslutning serveres kaffe og kage fra højskolens velrenommerede køkken. Lokalhistorisk Forening er vært ved et lille glas fra Mårslet Brændevinslaug. Af hensyn til køkkenet er tilmelding nødvendig til enten Ingerlise Wendland, tlf. 86292680, wendland@mail.dk eller Anne Marie Dalsgaard, tlf. 40349838, annemarie.dm@gmail.com senest den 10. august. Pris for kaffe/the og kage kr. 40,- som betales på dagen.
Vi har tradition for godt vejr til vores arrangementer, så vi håber mange vil benytte muligheden for en lille spadseretur i sommerlandskabet, men ellers er der parkeringsmuligheder bag højskolen, hvor vi mødes. Sæt kryds i kalenderen og husk at tilmelde jer. Vel mødt!
Arrangør: Mårslet Sogns Lokalhistorisk forening

Kl. 16.00 CIRKUS KRONE.
Familieforestilling på boldbanerne ved skolen.
Vil du have en forsmag så klik ind på denne hjemmeside: link
Dette arrangement med CIRKUS KRONE er det sidste programsatte dette år.

link email