Fortælleraften
i Mårslet og Tranbjerg

Tidspunkt: 9/10/2014 19:30
Sted: Tranbjerg Lokalcenter
Arrangør: Mårslet Aftenskole og Grønløkke Aftenskole –Tranbjerg J.

Mårslet Aftenskole og Grønløkke Aftenskole – Tranbjerg J arrangerer en mindre foredragsrække, hvor skuespiller Caspar Koch vil indvie deltagerne i fortællerens skjulte sprog, samt 2 af det 20. århundreds bedste kvindelige fortællere.

Første foredrag: FORTÆLLERENS SKJULTE SPROG, foregår på Tranbjerg Lokalcenter d. 9. oktober 2014 kl. 19:30-22:00.

Her vil Caspar Koch fortælle om det usagte i lignelser, myter og eventyr. Der har eksisteret fortællere fra tidernes morgen. Den mundtlige tradition er lige så gammel som vores tilværelse på to ben. Hvad er der blevet fortalt? Hvorfor er det blevet fortalt? Og hvordan? Vi skal høre om den hemmelige, skjulte tradition: Fortælletraditionen. Tidsmæssigt bevæger vi os fra istidshulerne til computerne. Og vi møder eksempler fra forskellige genrer: Biblen, eventyret og myten.

Begge arrangementer er gratis, og man kan komme begge gange eller den ene efter interesse. Der er ingen tilmelding, man skal bare møde op, og så håber arrangørerne at se en masse til 2 aftener med indsigt og debat om fortællinger, tidernes skifte og ikke mindst 2 stærke kvinder.

Caspar Koch er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Århus Teater 1970-73, og har siden været ansat på blandt andre Århus Teater og Svalegangen samt rektor på Statens Dramatikeruddannelse. Han har været tilknyttet DR-udvikling (programudvikling, træning af studieværter), og har lavet kommunikationskurser for en lang række offentlige institutioner.

Aftenerne arrangeres af Mårslet Aftenskole og Grønløkke Aftenskole –Tranbjerg J. Læs mere om aftenskolerne på www.groenloekkeaftenskole.dk.

link