Kærlighed er
på Testrup

Tidspunkt: 5/03/2015 20:00
Sted: Testrup Højskole - Det Frie Akademi
Arrangør: Testrup Højskole

- om mænd og kvinder, forældre og børn – og en mand, der ville sin kvinde.

Torsdag den 5. marts holder Kathrine Lilleør foredrag på Testrup Højskole om kærlighed. Foredraget tager udgangspunkt i Lilleørs bog fra 2013 'Kærlighed er' og foredraget bærer samme titel.

Titlen spiller på en dobbelthed. Kærligheden er, den findes, og kærligheden er…, den er noget.

I sine egne kærlighedsforhold har Kathrine Lilleør oplevet både vrede, mistillid, svigt og jalousi. Men hvordan hænger disse følelser sammen med kærligheden?
Vejen til svar fører gennem de største temaer i livet: tro, tvivl, ondskab, valg, sorg og glæde. Undervejs søger hun indsigt og visdom i den klogeste litteratur, hun kender: Evangelierne, H.C. Andersen, Strindberg og Kierkegaard og kæder dem sammen med fortællinger fra sit eget personlige liv.
Kathrine Lilleør er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, forfatter og debattør.

Efter foredraget, som varer en god time, serveres der kaffe og kage og derefter er der mulighed for at stille foredragsholderen spørgsmål.

Entré (inkl. kaffebord): 60 kr. / 30 kr.**
** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Musikforening
NB: Gratis entré for medlemmer af Testrup Højskoles Skolekreds.

Medlemskab af skolekreds / musikforeningen, kan tegnes ved henvendelse til skolens kontor. Pris: 150 kr. / år.

link