Beatles for alle
med Per Wium og pigekor

Tidspunkt: 24/03/2015 19:00
Sted: Mårslet Sognehus
Arrangør: Mårslet Kirke

I juni 1964 blev Danmark væltet om kuld af ”The Beatles”. De 4 herrer gav 2 koncerter i KB-hallen i København, hvilket blev de 2 eneste.
Vi fejrer ”guldbrylluppet” i Mårslet Sognehus i selskab med Per Wium, Mårslet Kirkes Pigekor samt pianist, Marianne Eriksen.

Per Wium - musikjournalist med speciale i ”The Beatles” og deres musik og tidligere programvært i DR - fortæller underholdende om gruppen og dens musik med udgangspunkt i sin bog ”BEATLES FOR ALLE – en introduktion til gruppens musik”.

Per Wium fortæller om:

Hvordan musikken blev til – og hvorfor ”The Beatles” adskiller sig fra alle andre musiknavne med deres unikke og originale musik.
Om sangskrivningen og om ”lyden af The Beatles”, som i høj grad er vokalerne.
Om partnerskabet Lennon/McCartney – og om de 2 øvrige ”beatler” og deres vigtige roller.
Han fortæller kort sagt om, hvorfor de lød så ganske anderledes end datidens øvrige grupper og solister.

Vi skal lytte til CD-eksempler og desuden til Mårslet Kirkes Pigekor, der synger Beatles-sange under ledelse af korleder Pia Labohn med Marianne Eriksen ved klaveret.

Per Wiums bog – ”BEATLES FOR ALLE” – kan købes denne aften. Pris kr. 100,-. Lydbog kr. 60,-

Entré kr. 50,- incl. kaffe/te og ”blødt brød”.

link