Mårslet Byfest 2015
Lørdag 15. august.

Tidspunkt: 15/8/2015
Sted:
Arrangør: Aktørerne i Byfesten 2015

Kl. 09.00 - 15.00 Kræmmermarked i Bomgårdshaven.
Her er stedet, hvor nye og gamle mårsletter mødes.
Morgenkaffebord med rundstykker og kaffe til rimelige priser - og måske en byfest dram til
at vågne op på.
Kræmmermarkedet er for alle. Børn, voksne, naboer og venner.
Vi bør alle møde op i Bomgårdshaven denne herlige sensommerlørdag.
Mød de mange folk fra byen, der sælger ud af alle deres overskuds ting, mød bland andet Kajs billedskole.
Dette marked er for både store og små. Her kan man sælge alt, dog ikke mad og kager.

Tilmelding er efter først til mølle princippet
(der er 75 stande)
Ring til Lisbeth: 86 29 13 50 eller mobil: 22 51 32 88.

Pris: Kræmmermarkedsbod á 30 kr. De 30 kr. skal betales på Hørretvej 13, lægges i postkassen og husk afsender – man er først sikret en plads ved betaling.
Arrangør: Juletræslauget

Byens spejdere
Piger og drenge, grønne eller blå, de er der alle sammen, dem finder I ved græsarealet ved Bytorvet.


Kl. 10-13 Sted: Bytorvet ved SuperBrugsen.
TMG Basket stiller en basket kurv op hvor børn i alle aldre er velkommen til at komme og afprøve deres færdigheder.
Arrangør: TMG Basket

Kl. 10.00-13.00 Mårslet mini-OL. Sted: Bytorvet ved SuperBrugsen.
Sjove og udfordrende discipliner for børn i alle aldre med efterfølgende præmie overrækkelse, se særskilt flyer.
Kl. 11.00 Kåring af Årets Mårsletter. Sted: Bytorvet ved SuperBrugsen.
Indstil DIN kandidat til Årets Mårsletter. Send til uddeler Troels Laursen senest søndag 9. august på mail: Troels.Laursen@superbrugsen.dk
Kl. 11.03:
Uddeler Troels Laursen fortsætter traditionen og sparker 75 gratis OK bolde ud fra taget af SuperBrugsen.
Kom og grib din.....
Kl. 11.30-13.00 "Vikinge festbuffet". Sted: Bytorvet ved SuperBrugsen.
Spise alt hvad du kan af ben/spareribs og hjemmelavede pølser. Køb madbillet i Slagter afdelingen senest
fredag 14. august. Voksenpris 69,00 kr. børn under 12 år halv pris.
Arrangør: SuperBrugsen

Kl. 11.30 – 17-00 SOCIAL TRIATHLON/DUATHLON Start:Egelund Svømmehal
Udfordr dig selv på en af de 3 forskellige måder i 3 forskellige discipliner, hvis du er over 16 år.
Der er ingen skifte-zoner!
Triathlon: Den olympiske disciplin 1000 meter svømning(BMI svømmehal), 40 km cykling(på rute fra BMI til Mårslet) og 10 km løb(Mårslet Run & Walk).
Duathlon: Du kan også springe en disciplin over og lave en duathlon. Du bestemmer selv!
Stafet: Kom med dit eget hold og lav en stafet! Vil du/I svømme, cykle eller løbe mindre, så gør det!
Pris: 200 kr (overskud går til Mårslet Multihal)
Der kan tilmeldes i teltet ved Bombårdshaven d. 15.august. hvor man også tilmelder sig til Run and Walk.
Læs mere på Facebook-siden ”Social triathlon eller duathlon”
Initiativtagerne
Lena Holmstrup og Gix (Ingegerd Jenner Løth)

Kl. 15.00 Mårslet Run & Walk Start/mål Mårslet Stadion

Tilmelding til Run & Walk under kræmmermarkedet i Bomgaardshaven kl. 9 -13, samt på Mårslet Stadion mellem kl. 14 og 14.30. Tilmelding slutter præcis af hensyn til opvarmningen.
Ruter på 5,3 og 10,6 kilometer. (5,3 ruten to gange) Start og mål ved Hal Huset.
Pris: Gratis for børn 0-14 år, inkl. medaljer til de første 200 børn over målstregen.
Vi lægger vægt på at børn kan løbe gratis, for at fremme motion i denne aldersgruppe.
Voksne mellem 15 og 100 år - 50 kr. (5 kr. går igen i år til Multihal-projektet.)
Gratis T-shirt til de første 300 tilmeldte, så længe størrelser haves.
Der er væske depoter i start/mål området og på ruten ved ca. 3,5 km (Mårslet Vandværk)
I målområdet er der endvidere frugt til rådighed.
Der vil være tidstagning.
Der vil være diplomer, hvorpå løberne selv kan skrive deres tid.
Vandrepokal til hurtigste løber på 10,6 km. Sponsorpræmier udtrækkes på løbenumrene.
Man løber på eget ansvar.
Arrangør: Gruppen bag Mårslet Run & Walk – se mere på: link

Kl. 17.00 Taverna stemning – Mårslet´s største grillfest Sted: Det store telt v/Bomgårdshaven
Grillen vil igen i år blive tændt op af vore lokale slagtermester Zacho, som vil medbringe alt godt til grillen med mulighed for at sammensætte sin egen individuelle menu.
Vores lokale Bryghus, Århus Bryghus, vil sørge for at der er koldt øl i hanerne – og der vil ligeledes være muligt at købe rød- og hvidvin.
Der er igen i år langt op til et brag af lokal underholdning – musikken vil igen i år være det lokale band – Touch of Shadows - der har lovet at leve op til succesen fra sidste år…..
Borde og bænke vil være at finde på pladsen – så tag din nabo – grundeejerforening eller gode venner med til Mårslet`s største grillfest.
Det vil være muligt at lave bordbestilling igen i år – efter først til mølle princippet.
Byfesten2015@tmg-haandbold.dk
Nærmere program vil være at finde i den omdelte folder.
Arrangør: TMG Håndbold