Livet er en kostbar gave
Foredrag på Testrup

Tidspunkt: 11/11/2015 19:30
Sted: Testrup Højskole - Det Frie Akademi
Arrangør: Testrup Højskole

Hans Anker Jørgensen, præst og salmedigter, gæster Testrup Højskole torsdag den 11. november. I sit foredrag fortæller han om sit livssyn og sin salmekunst, der blandt andet rummer inspiration fra Brorson, Kingo og Grundtvig, men også forfattere og digtere som Astrid Lindgren, Halfdan Rasmussen og Søren Ulrik Thomsen.

Hans Anker Jørgensens salmer kredser om omsorgen for de nederste i samfundet. Han er repræsenteret med seks salmer i Den Danske Salmebog og tre i Højskolesangbogen. Han har været præst flere steder, senest ved Hans Tausens Kirke på Islands Brygge, hvor han også fungerede som studenterpræst indtil 2004. Efter sin pensionering i 2004 har Jørgensen slået sig ned i Høve og er en aktiv skribent og foredragsholder. Han har bl.a. skrevet salmebogssamlingerne Kærlighedens Søn (1999) og Frømandens Øje (2006).

Entré: (inkl. kaffe og kage):
60 kr. / 30 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds / Musikforening

Medlemskab af skolekreds / musikforeningen, kan tegnes ved henvendelse til skolens kontor. Pris: 150 kr. / år.

link