SangCafé
i Sognehuset

Tidspunkt: 7/04/2016 19:00
Sted: Sognehuset, Obstrupvej
Arrangør: Mårslet Kirke

KulturCafé 8320
SangCafé med Hans Dammeyer

Hans Dammeyer, født 1962, er en dansk musiker og komponist. Han er cand.phil. i musik fra Aarhus Universitet og var fra 1988-2005 ansat på Silkeborg Højskole som lærer i bl.a. kor, big band og sangskrivning. Fra 2006 ansat som rytmisk kirkemusiker og organist ved Abildgård Kirke i Frederikshavn og fra 2010 ansat som organist ved Skjoldhøj Kirke ved Aarhus.
Hans Dammeyer har desuden stået for ledelsen af sangdage og korstævner rundt omkring i landet for bl.a. Folkekirkens Ungdomskor, Forum For Rytme i Kirken og Folkeskolen.

Udover at have en omfattende komponistvirksomhed bag sig har han endvidere været medredaktør af den nyeste udgave af Højskolesangbogen (18. udgave). I den forbindelse har han turneret som foredragsholder. Som komponist har han bl.a. skrevet melodi til flere moderne salmer, herunder ”Du kom til vor runde jord”, der er optaget i Den danske Salmebog.

Mårslet Kirkes Pigekor under ledelse af Pia Labohn medvirker med et par sange af aftenens gæst.

Der er gratis adgang til denne SangCafé.

KulturCaféens Initiativgruppe
Anna Johnsen,
Lisbet Thorendal
Rigmor Nilsson og
Pia Labohn

link