Martin Bigum
på Testrup

Tidspunkt: 16/03/2017 19:30
Sted: Foredragssalen
Arrangør: Testrup Højskole

Martin Bigum
- Hvad har været med til at give billedkunstner og forfatter Martin Bigum den kunstneriske bevidsthed, som har fulgt ham siden barndommen?

I dette foredrag beviser Martin Bigum, at han kan sætte billede på alt, hvad han bliver inspireret af. Første del af foredraget omhandler barndoms- og ungdomsminder fra 1970-80’erne, som både inspirerede og det modsatte. Efter pausen viser Martin Bigum sine egne værker fra 1989 og frem, og afslutningsvis er der bogsignering af Martin Bigums kunstbog Min personlige kunsthistorie.

Martin Bigum er dansk billedkunstner og forfatter (f. 1966), der har deltaget i samtlige syv sæsoner af DRKs kunstquiz. Han har haft mange soloudstillinger på gallerier og museer, senest på ARKEN, Trapholt, Randers Kunstmuseum, Frederiksborg Slot, Bornholms Kunstmuseum (2011-16). Han er blandt andet repræsenteret på Statens Museum For Kunst, ARoS, ARKEN, Heart/Herning, Kobberstiksamlingen, Malmö Konstmuseum, Randers Kunstmuseum, Trapholt og Bibliotheque Nationale, Paris.

Modtager af Jyllands-Postens Årets Kunstner 1996, Årets Frederiksberg Kunstner 2015 og Årets KØS-Kunstner 2016.

Arrangementet foregår kl. 19:30-22:00.

Entré (inkl. kaffebord): 60 kr. / 30 kr.**

** For medlemmer af Testrup Højskoles Elevforening og Skolekreds / Musikforening

Medlemskab af skolekreds / musikforeningen, kan tegnes ved henvendelse til skolens kontor. Pris: 150 kr. / år.

link email