Grundlovsfest 2017
Borgerhuset inviterer

Tidspunkt: 5/06/2017 12:00
Sted: Mårslet Borgerhus - Banevej 2
Arrangør: Mårslet Borgerhus

Grundlovsfesten i Borgerhuset 5. juni.
Haven åbner kl. 12:00. 2. pinsedag

Medlem af Byrådet, Marc Perera Christensen, har i blandt mange opfordringer valgt Mårslet som stedet, hvor han vil holde tale om Grundloven.
Grundloven fortjener at være grund til både tænkning og fest - her i Aarhus’ år som kulturhovedstad – med mottoet GENTÆNKNING. Altså at tænke Grundlovens vise ord igennem en gang til.
Det bemærkes for de, der ikke skulle vide det, at det var en konservativ Rådmand, der fik gennemført Mårslets første helhedsplan på trafikområdet omkring 1990.
Udover det udsøgte byrådsbesøg serveres der igen i år helstegt gris med tilbehør fra slagter Peter, Super Brugsen, øl fra fad (Aarhus Bryghus) og sodavand.
Priserne er på ”non profit” niveau - og stemningen i den gamle traditions ånd - i Mårslet – og alle taler med alle.
Kom og nyd et par timer af de sjældne i Borgerhuset med den skønne og centralt placerede have.
Bestyrelsen