Forårets løbeskole
Lær at løbe på 12 uger

Tidspunkt: 3/04/2018 17:00
Sted: Skolegården
Arrangør: TMG Motion

Tirsdag den 3. April byder vi velkommen til forårets løbeskole.
Vi mødes tirsdage og torsdage kl. 17:00 i skolegården. Løbeskolen forløber over 12 uger.

Dette forår har vi 4 hold på planen, og vi henvender os til:

Niveau 2: Dig, der er let øvet. Du har på et tidspunkt været oppe at løbe 3 km, men er gået i stå af forskellige årsager. Slutniveau vil være 5 km. Tempoet er langsomt og der er indlagt gåpauser.

Niveau 3: Dig, der er øvet og kan løbe 5 km uden at stoppe. Slutniveau vil være 8-10 km. Tempoet er langsomt og der er indlagt gåpauser.

Halvmaratonhold: Dig, der er tilmeldt et halvmaraton i forsommeren, og som ønsker at træne med andre løbsglade "mårslettere".

Turbohold: Dig, der allerede løber og ønsker at forbedre løbestilen, hastigheden og få kvalitet indbygget i løbet. Hastigheden er høj, og der er ingen eller få pauser.

Der er gratis deltagelse for medlemmer af TMG Motion, ellers er prisen 300,- for 12 uger.

Med håb om at se mange til en gang socialt løb.
/Trænerne

email