Lokalhistorisk aften
Familien Rosendal

Tidspunkt: 15/11/2018 19:00
Sted: Mårslet Sognehus
Arrangør: Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening

Et liv med gartneri og spejderi

Denne aften har vi inviteret gartner Vilhelm Rosendal, født 1945 i Mårslet, nu bosiddende på Midtsjælland, til at fortælle om sin familie, og de spor, som den har sat sig her på egnen. Familien Rosendal er gartnere på både fædrene og mødrene side. Vilhelm er født midt i en større søskendeflok, og flere af hans søskende vil deltage på aftenen.
Vi skal høre om gartnerierne Birkedal og Rosenfryd, om tilknytningen til Vilhelmsborg, om de grønne spejdere i Mårslet, som familien Rosendal startede her i 1928 - for 90 år siden - og i mange år var en aktiv del af. Vilhelm Rosendal fortæller også om sit eget liv med jord under neglene, som ejer af havecenteret, der kom på landkortet med rosendåb og involvering af Kongehuset. Kom og hør om dette og meget mere. Alle er velkomne!
Vi glæder os til at se rigtig mange til en hyggelig aften, der virkelig står i lokalhistoriens tegn.
Der serveres kaffe og kage til kr. 40,-

link email