FilmCafé i Sognehuset
Filmen om Jørgen Carlsen

Tidspunkt: 31/10/2018 19:30
Sted: Mårslet Sognehus
Arrangør: KulturCafé 8320

"Livet er betydningsfuldt" er titlen på denne portrætfilm om tidligere højskoleforstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen. Filmen er den mårsletske kunstnerduo "apperaat"s seneste i rækken af succes'er med portrætfilm om Aarhus' personligheder.

I sommeren 2017 stoppede Jørgen Carlsen som forstander ved Testrup Højskole efter mere end 30 år på posten. I denne portrætfilm beretter han om sit liv og ikke mindst om højskolen – de to ting hænger uløseligt sammen.

I disse tider er han aktiv i redaktionsudvalget, der arbejder på en ny udgave af Højskolesangbogen, som forventes at udkomme i 2020.

Ved aftenens arrangement vil både Jørgen Carlsen og kunstnerduoen ”apperaat” - Tam Vibberstoft og Niels Gade - være til stede og besvare spørgsmål fra de tilstedeværende.

Entré kr. 50,- (kontanter og MobilePay modtages) inkl. kaffe/te/kage.

link