Biernes Dag
Bigården på kirkegården

Tidspunkt: 20/05/2019 14:00
Sted: Mårslet kirkegård
Arrangør: Moesgård Biavlerforening og Mårslet Kirke

På kirkegården her i Mårslet har vi fået mange tusinde nye beboere, altså ikke underboere, men bi-beboere. De flyttede ind for et par uger siden og er faldet godt til. Bistaderne er opsat og bliver passet af Alice Schou Nørgaard, lokal biavler og formand for Moesgård Biavlerforening.

I anledning af at det den 20. maj er Biernes Dag, vil vi gerne invitere jer til et arrangement, hvor I kan se bierne og høre om deres spændende verden. Arrangementet bliver holdt i samarbejde med Moesgård Biavlerforening og vi vil denne dag få fornøjelsen af at blive taget med ind i biernes verden af biavlerne Lars Henriksen og Claus Truelsen. De medbringer bidragter til børn og en hel masse viden.

Arrangementet løber i tidsrummet 14 17, mandag den 20. maj. Det er gratis og er for både børn og voksne. Vi håber at se en masse spørgelystne og nysgerrige mennesker med lyst til at fejre bierne.

link