Klaverkoncert på Testrup
med Tanja Zapolski

Tidspunkt: 4/10/2006 19:30
Sted: Testrup Højskole
Arrangør: Testrup Højskoles Musikforening

Program:
Johan Sebastian Bach:
Satser fra Partita nr. 4

Claude Debussy:
Satser fra Images 2. bind
L´isle joueyse

Sergej Rachmaninov:
3 Preludier

Einar Englund:
Introduzione & Toccata

Tanja Zapolski er født i Ukraine i 1980 og begyndte at modtage klaverundervisning som 7-årig. Efter at være flyttet til Danmark blev hun som 15-årig optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hvor hun studerede hos Anne Øland og siden hos Amalie Malling. I 2005 blev Tanja optaget i solistklassen på DKDM, som hun skal afslutte med en debut koncert i 2007. Hun har vundet Steinway&Sons konkurrence i 1994-, 95, og 97, Nordisk Talent 1997 i Oslo, finalist i Greta Eriksons Nordiske Klaverkonkurrence 2000, samt 1. prisen i International Competition for Young Performers i 2001. Siden sin debut med orkester som 8-årig har hun optrådt med bl.a. symfoniorkestrene i Århus, Odense, Helsingborg, Oslo, Radiosymfoniorkestret, Sjællands Symfoniorkester. Hun har givet solokoncerter i bl.a. Tivolis Koncertsal og i Charlottenborgs Festsal og desuden i danske kammermusikforeninger samt USA, Sverige, Norge og Tyskland. Tanja har fået tildelt adskillige priser bl.a. Jacob Gades Store Legat, Victor Borges Pris 2004.
--------------------------------------------------------
Musikforeningens arrangementer: Entré kr. 50,-
Medlemmer af Testrup Højskoles Skolekreds/Elevforening og Musikforening - 30 kr.
Medlemskab af Musikforeningen (kr. 50,- årl.) tegnes i forbindelse med musikarrangementerne.