Fischer & Vinding
Koncert i kirken

Tidspunkt: 27/01/2008 16:00
Sted: Mårslet kirke
Arrangør: Mårslet kirke

Koncert med Jacob Fischer / Mads Vinding Duo.
Jacob Fischer, guitar og Mads Vinding, kontrabas, er to af de allerhotteste navne inden for dansk jazz. Programmet består af salmer, danske og svenske folkemelodier, klassiske stykker og jazzstandards.
Entré kr. 50,- ved indgangen
Jacob Fischer: Guitarist, f. 1967, er allerede kendt som en af de ypperligste jazzguitarister i Skandinavien. Han er selvlært og har fra sin tidlige ungdom spillet i talrige konstellationer på den danske jazzscene. Han er en virtuos og alsidig musiker, der ubesværet kan spille i diverse stilarter - fra Wes Montgomery over B.B. King til Django Reindhardt - og samtidigt sætte sit personlige præg på begivenhederne.
I de senere år har han været den flittigste musiker under Copenhagen Jazz Festival, og han har gjort sig bemærket som medlem af Svend Asmussens kvartet, hvor han har formået at inspirere sin 52 år ældre kapelmester til nye landvindinger.
Jacob Fischer har modtaget samtlige danske jazzpriser – bl.a."Django d’Or" – "Jazz Performer of the Year" (2001) og den i 2003 nystiftede jazzpris - "Jazzpris Silkeborg".
Mads Vinding: Bassist, f. 1948, er et af Danmarks absolutte "basesser" – et eksempel på dansk jazz i verdensklasse. Han blev professionel som 16-årig og fejrede i 2006 sit 40 års jubilæum.
Mads Vinding har spillet over det meste af verden og har mere end 600 pladeudgivelser bag sig. Desuden har han produceret plader, skrevet filmmusik samt modtaget adskillige priser – bl.a. "Danish Music Award – Jazz" (2001) og senest "Django d’Or"-prisen som "Master of Jazz" (2007).
Mads Vinding har tidligere besøgt Mårslet kirke – bl.a. med Kim Sjøgren og Mads Vinding Trio. Han medvirkede ligeledes ved kirkens Fastelavnsgudstjeneste på TV (2000), hvor han bl.a. havde komponeret en salme – som blev uropført ved samme lejlighed - til Mårslet Kirkes Kor.
/Pia Labohn.