Nytårskoncert med
folkemusikgruppen Rasmus

Tidspunkt: 13/01/2010 19:30
Sted: Mårslet Kirke
Arrangør: Mårslet Kirke

Siden 1983 har folkemusikgruppen "Rasmus" genskabt dansk folkemusik fra 1700-tallet. Det startede med en masse gode melodier fra Rasmus Storms nodebog (1760) og senere er det blevet til musik fra alle de andre danske spillemandsbøger fra 1700-tallet: Brødrene Bast, Svabonius, Erik Jensen og mange flere.
"Rasmus" spiller musikken i egne arrangementer for violiner og kontrabas jævnligt krydret med andre strygeinstrumenter. Musikken er meget anderledes end det, man normalt forstår ved dansk spillemands- eller folkedansemusik. Men "Rasmus" håndterer melodierne med solid basis i en traditionel, dansk spillemåde. Selv om "Rasmus" oftest spiller musikken til koncert, er det i høj grad dansemusik med al den energi og det drive, der hører til denne genre.

"Rasmus" består af: Ove Andersen (violin), Lars Lilholt (violin), Bent Melvej (violin og bratsch), Michael Sommer (violin, bratsch, cello, oktavviolin) og Benny Simmelsgaard (kontrabas). Alle rutinerede musikere og folkemusikere med et langvarigt forhold til dansk og international folkemusik.
Entré kr 75,- ved indgangen. Dørene åbnes kl. 19:00.
/Pia Labohn