Byfestprogram 2010
Byfesten

Tidspunkt: 20/8/2010
Sted: Mårslet
Arrangør: Aktørerne i byfesten

Fredag 20. august.

Kl. 19.00 Byfestens store motionscykelløb for hele familien med start fra HalHuset.
Der er masser af præmier til uddeling umiddelbart efter mål og afslutning. Pris for deltagelse:
Børn 10 kr. - Voksne 20 kr.
Arrangør: Mårslet Cykel Motion.

Kl. 19.00 Byvandring i Mårslets gamle bydel. Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening
byder på en hyggelig og gratis gåtur under ledelse af Hans Møller.
Turen starter fra Stationspladsen på Banevej, hvorfra vor cicerone vil guide de fremmødte
gennem den gamle bydel og undervejs fortælle historien om byens huse og nu nedlagte
bøndergårde. Turen slutter ved Kirken, hvor foreningen traditionsbevidst vil byde på en
dram fra Mårslet Brændevinslaug.
Arrangør: Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening.

Kl. 21.00 02.00
Junior Byfest i gymnastiksalen.
Fest for de unge 14-18 år i Mårslet og omegn.
Der spilles op til dans og fest med professionel DJ og festen krydres med underholdning og kendte gæster fra TV.
Festen holdes i Mårslet skoles gymnastiksal og der serveres ingen alkohol. Medbring venligst sygesikring og billede ID.

Arrangør: Event-Promotion