Alphabet, peaceful...
på Testrup

Tidspunkt: 29/09/2010 19:30
Sted: Testrup Højskole, Musikhuset
Arrangør: Testrup Højskole

Torben Ulrich & Søren Kjærgaard - Alphabet, Peaceful, Diminished. »It don't mean a thing AND it ain't got that swing«
På baggrund af denne lille ændring i nogle ellers velkendte linjer, drager den 81-årige tennisspiller, digter, musiker, skribent, filmmand m.m. Torben Ulrich på turné rundt i landet med den 50 år yngre pianist og komponist, Søren Kjærgaard.
Udgangspunktet er det danske alfabets lydlighed og klaverets tolv forskellige toner. Som titlen antyder, finder der en formindskning sted - både i det vokale og tonale. Via en formindskelse af sprogets forståelighed og tonaliteternes harmoniske funktion, bliver Babel til babble, og babble bliver til bavl, vrøvl, vås, volapyk, og i det atonale univers opstår en ny melodik og klanglighed. Den stramme komposition træder tilbage for improvisationen - det mere åbent, legende udgangspunkt. Kimen i samarbejdet mellem Ulrich og Kjærgaard er netop legen.
NB! Forhøjet Entré: 100 kr.
--------------------------------------------------------
Entré kr. 100,- incl. kaffebord.
Medlemmer af Testrup Højskoles Skolekreds/Elevforening og Musikforening kr. 50,-
Du kan melde dig ind i Musikforeningen (kr. 100,- årligt) ved at kontakte højskolens kontor.
Højskolens hjemmesides oplysninger om tider m.v. gælder.

link