Skoleelever genbruger juletræer -
22/12/2001

Når julen bæres ud af de små hjem i Mårslet, behøver man ikke at bruge energi på at køre træet ud til en af containerpladserne. Skolen har en række grønne aktiviteter, og en af disse er, at klasserne i A-huset på skift er "grøn klasse". Lige efter jul er det 3.klasserne, der har initiativet. De indsamler byens juletræer, som to af klasserne efterølgende skal være med til at flise sammen med den lokale gartner, skriver Århus Stiftstidende i dag. Flisene skal dels lægges på skolens bede, dels i de nye komposteholdere.
De to andre 3.-klasser skal genbruge træerne til knager, kroge og andet, det kan være nyttigt at have i en skoleklasse.
Juletræerne kan afleveres i skolegården efter jul, skriver Århus Stiftstidende videre. Et skult med teksten "juletræer" vil vise stedet.
Læs mere på skolens hjemmeside om de grønne aktiviteter.

link