Ny meddeler for Stiften -
28/1/2002

Kaj Christensen, kendt i Mårslet bl.a. via kunstforeningen 1½ mm Stiplet, er Århus Stiftstidendes nye mand i Mårslet. Han starter den 1 februar og skal for avisen samle lokalstof.
Kaj Christensen afløser Steen Bille, som fratrådte pr. nytår.
Kaj Christensen har en stor kontaktflade til både det gamle Mårslet og det aktive foreningsliv. Han går på efterløn om en måned:
"Så mente jeg, at jobbet på Århus Stiftstidende var en mulighed," siger han.
Kaj Christensen regner med snarest at udsende en pressemeddelelse til alle foreninger og institutioner i distriktet om avisens nye kontaktperson.

link