IT-provo på Testrup Højskole -
28/10/2003

Onsdag aften den 5. november kl. 19.30 får Testrup Højskole besøg af Ole Grünbaum i sin tid en af Danmarks kendteste repræsentanter for provo-bevægelsen.
Siden er Ole Grünbaum blevet kendt for sin journalistiske virksomhed inden for informationsteknologiens område. Men provo-tilbøjelighederne har han ikke lagt bag sig. Det har han demonstreret med bogen "Tekno-fetichisme",som rummer en lang række kritikpunkter mod tidens falden på halen for
IT-udviklingen og dens velsignelser. Disse synspunkter vil han præsentere i foredraget "IT-fremtiden".
Efter foredraget er der kaffe og diskussion. Alle er velkomne. Der indledes kl. 19.30, og entréen på 30 kr. inkluderer højskolekaffe.