En plads mere ledig i FU -
16/2/2002

Det bliver et meget forandret forretningsudvalg (FU), der bliver resultatet af repræsentantskabsmødet i Fællesrådet 26. februar. Fællesrådets formand, Finn Smerup, har for længe siden meddelt, at han holder - og to kandidater har meddelt, at de er interesserede i at afløse ham på posten: Robert Knudsen fra borgerforeningen i Testrup, og Anne Worm fra væreby..leveby.
Men også Ingelise Wendland, som har siddet i FU i 10 år, har meddelt, at hun ikke ønsker genvalg. Og nu træder Mogens Jakobsen ind i rækken af FU-medlemmer, der ikke søger genvalg. Han er formand for Fællesrådets tradikudvalg og sidder egentlig i FU som suppleant - men var indstillet på at træde "rigtigt" ind, dvs på en fast plads. Men han har netop i denne uge meddelt FU, at han af arbejdsmæssige grunde alligevel ikke kan løfte denne ogpave. Derfor har Fællesrådets højeste myndighed, repræsentantskabet, på sit møde 26. februar, en del poster at udfylde. At vælge ny formand - at vælge Ingelise Wendlands afløser - og at vælge nye suppleanter.
Stemmeberettiget på Fællesrådets repræsentantskabsmøde er udsendinge fra medlemsforeningerne.

link