Dans og foredrag
26/2/2002

Pernille Overø og Testrup Højskole byder i morgen onsdag på et usædvanligt foredrag, skriver Århus Stiftstidende. Pernille Overø vil i ord og bevægelse udtrykke, hvad vi oprindeligt har brugt dansen til fra tidligere tider til i dag. Fra jægernes dyredanse over de indianske shamaners åndedans og til agerbrugernes regndans for at give vækst til det spirende korn.
Foredraget er, skriver avisen, en vekslen mellem dansk og fortælling. Ud over de nævnte danse kommer Pernille Overø omkring indiske tempeldanse, koreanske trommedanse og den islamiske sufidans.
Pernille Overø er danselærer på Testrup Højskole og på 10. år danser og koreograf i et danseteater.
Foredraget indledes kl. 19.30.

link