Sidste seminar pegede fremad -
16/3/2002

Det sidste seminar i rækken af store væreby-levebymøder havde form som en "afrapportering" og "nu lukkes og slukkes." Godt 40 mennesker deltog - det mindste af de ialt seminarer, der har været.
Men mødet var alligevel fremadrettet. Det blev afsluttet med en tankevækkende evaluering, som både Mårslet og andre kan lære noget af. Og en række af de aktiviteter, der er skabt i projektet, lever tilsyneladende videre. Nogle er blevet til fysisk virkelighed. Andre har fundet en form og skal også "blot" vedligeholdes og videreudvikles. Atter andre er først ved at blive til - blandt dem venskabsbysamarbejdet og måske borgerrådet.
Mange af de aktive i grupperne er også aktive som altid. Nogle flytter organisatorisk over i regi af Fællesrådet og arbejder videre dér. Andre arbejder videre uden at være formelt forankret i Fællesrådet eller andre gamle strukturer. Atter andre stopper faktisk.
Alt det vidste de fleste af mødets deltagere godt inden lørdagens seminar. Mange havde sikkert også gættet på hovedindholdet af Karin Lund, den eksterne evaluators, rapport. Men hendes mundtlige overbygning på rapporten var en overraskende tillægsgevinst med en række bemærkelsesværdige pointer.
Hun gjorde det klart, at projektet virkelig har sat mange spor og bragt megen glæde til mange mennesker - men at det ikke har forløst ønsket om at binde byen sammen i ét stort, tæt netværk a la den gammeldags landsby.
Den gammeldags landsby karakteriserede hun som en fælles kulturel værdi, der ligger dybt i mange af os - men vi er langt mere mobile i dag, end dengang den gammeldags landsby var en fysisk realitet.
Og når man kommer sent hjem hver dag, er sociale relationer og frivilligt engagement noget, man skal ville bruge tid på.
Det er der også mange, der gør - men på en anden måde er for 30-50 år siden. Meget i mindre grupper - interessefællesskaber.
Lidt forenklet binder dem med små børn deres sociale liv og frivillige engagement tæt op på interessefællesskaber omkring børnenes liv - mens de, hvis børn måske er flyttet eller er ved at flytte hjemmefra, finder sammen i andre grupperinger og laver nogle andre aktiviteter - måske mere almene og orienterede mod det store fællesskab. A la væreby/leveby-aktiviteterne.
Karin Lund mente også, at folk i Mårslet tilsyneladende synes, at de bor i noget nær det ideelle samfund. Her er luft, et grønt miljø, en brugs og en god skole. Samfundet er også imødekommende og åbent - det tager ikke nær så lang tid som andre steder i landet at blive accepteret.
Folk synes desuden, at det er en kvalitet med de mange foreningstilbud. Men på grund af den begrænsede tid føler de sig ikke forpligtet til at deltage, undtagen når de helt nære netværk kalder - dvs igen generationsbestemt og nabo-relateret.
Karin Lund kunne derfor ikke love de nuværende aktiviteter evigt liv. Måske vil de nuværende småbørnefamilier engang tage over og føre dem videre - "mens vi andre sidder på Kildevang og får en fredagsbajer," som det blev udtrykt.
Men måske vil de finde på noget helt nyt.
Et er imidlertid vigtigt, mente hun, hvis man fortsat vil bestræbe sig på fælles identitet og tætte relationer: Så meget information om det lokale liv som muligt.
Både Karin Lunds rapport og den overbygning, hun leverede mundtligt på mødet, vil blive offentliggjort her i løbet af få dage.
Forhenværende borgmester, nuværende socialrådmand Flemming Knudsen aflagde som den eneste repræsentant for kommunen seminaret et kortvarigt besøg. Kommunen har ellers givet mange udviklingspenge til projektet.