To piger krænket
31/5/2002


To små piger på fire og fem år blev tirsdag aften krænket sexuelt, mens de var ude at lege på en legeplads i Visbjerg Hegn-området. Det skriver JP Århus i dag.
De to piger var sammen med andre børn. Alligevel lykkedes det en mand at lokke de to piger med hen til et buskads, hvor han befamlede dem.
En mand, som formodes at være gerningsmanden, er kort forinden set gå i bebyggelse. Han talte fejlfrit dansk, skriver avisen - et vidne hørte ham tale i mobiltelefon.
Gerningsmanden beskrives som 28-35 år gammel, måske lidt ældre - 175-180 cm høj, middel af bygning, måske omkring 80 kilo - samt lidt buttet omkring maven.
Han er brun i huden og har cirka tre cm langt let strittende sort hår. Øjnene er lidt udstående. Han virkede velsoigneret og kørte fra legepladsen på en EU-knallert.