Lokalt børnemelodi grand prix
13/5/2002


50 børn i skolefritidsordningen på Mårslet Skole er involveret, når den helt lokale version af MGP - Melodi Grand Prix for børn - i morgen tirsdag bliver afviklet i SFO. 12 grupper vil optræde med alt fra helt hjemmelavet sang og musik til varianter af kopimusik og -sang. Genremæssigt er det de populære hits fra de nyeste børnemelodi grand prix, der er i højsædet. En enkelt gammel Shu-Bi-Dua får også nyt liv.
Arrangementet afvikles i A-huset, og der indledes kl. 13.30. Vinderen kåres ved 15-tiden ved afstemning - hver stue har en jury. Vinder-gruppen får ret til en optræden ved børnefestivalen 13.-14. juni. Den afvikles i år for 10. gang. "Traditionen" med børnemelodi grand prix er deimod ret ny - det er kun anden gang, det afvikles, men det bakkes ivrigt op af både fritidsordningens børn og voksne. Initiativet udgår fra børnene selv.