Hulemose blev årets Mårsletter -
18/5/2002

I smukt forårsvejr, som det sig hør og bør for en ægte naturaktivist, blev formanden for Miljøudvalget i Mårslet - Else Marie Hulemose - lørdag formiddag kåret som årets Mårsletter.
"En person, der i særlig grad har gjort sig gældende med en aktiv og ulønnet indsats," sagde Finn Smerup i sin tale til hende.
Else Marie Hulemose har boet i Mårslet i 37 år og har nået at være inde over en lang række aktiviteter og initiativer. Hun har været aktiv i forbindelse med om- og tilbygningen af Kildevang, sidder i Eskegårdens betyrelse, har været aktiv i det nu hedengangne væreby/leveby, er medinitiativtager til Hold Mårslet Ren-dagen, tilrettelægger offentlige miljømøder, og har senest sat gang i Naturpatruljerne, et nyt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private borgere.
Prisen er på 1000 kr., Else Marie Hulemose mente ville kunne gøre godt netop i Naturpatrulje-projektet.
Prisen betår desuden af en pokal, som Else Marie Hulemose kan have frem til næste år. Da vil hun indgå i komitéen, som skal udpege årets Mårsletter i 2003. Denne komité betår af de to sidste, der har fået titlen, samt filialbestyrer Torben Grønlund fra Unibank, som sponsorerer projektet.
Arrangementet fandt sædvanen tro sted på butikstorvet, hvor der var dækket op til rundstykker og kaffe, sponsoreret af henholdsvis bager og brugs.