Ny forening stiftes
28/5/2002


En ny forneing stiftes i morgen i Mårslet - men i første omgang mere for at sikre en bestående aktivitet end for at generere nye. Det handler om foreningen TMG Fodbolds Venner. Initivtagere til foreningen er en række folk, som tidligere har stået for byfesten. Det har de gjort under paraplyen TMG Fodbold. Det er for risikabelt for fodboldafdelingen. Derfor flyttes aktiviteten nu ud af TMG Fodbold og ind under en ny venneforening.
Der er stiftende generalforsamling i foreningen i morgen kl. 19.30 i HalHuset.
Den nye venneforneing vil i øvrigt ikke skulle lave byfest alene. Den "nye" og større byfest, som havde premiere sidste år, bliver til i et samarbejde med et byfestudvalg under Fællesrådet.

link