34-årig sigtet
23/7/2002


En 34-årig mand fra det sydlige Århus er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse af to små piger på en legeplads i Mårslet i slutningen af maj. Det oplyser Århus Politi.
Krænkelsen skete en aften, mens pigerne var ude at lege med nogle kammerater på en legeplads i Visbjerg Hegn-området.
Den 34-årige blev set af flere og beskrivelsen var så klar, at nogle betjente genkendte ham på disse forklaringer. Han erkendte også med det samme at have været på stedet, oplyser Århus Politi - men hans forklaringer er ikke samstemmende med pigernes. Imidlertid er der rejst sigtelse efter straffelovens § 232, som har en strafferamme fra bøde til fængsel i fire år.
Der kan gå et par måneder, før sagen kommer for en domstol.