Præmier til skakspillere
18/1/2004

Seks af 19 unge skakspillere fra Mårslet Skoleskak vendte hjem fra lørdagens grand prix-turnering i Silkeborg med præmier i hånden. Og endnu engang var det de yngste, der imponerede med deres indsats:
I E-gruppen sikrede Mikkel Torp sig sin første præmier ved at besætte 4. pladsen blandt foran bysbørnene Andreas L. Holm, Jonas Emil Windum og Martin Glud Larsen. I D-gruppen vandt Jonas R. Nilsson og Frederik Svendsen præmier for deres 3. og 6. plads blandt andet foran Nicolas Poulsen, Søren Sperling Larsen, Jakob Dybdal Abrahamsen, Rasmus Salling Jensen, Emil Steffensen, Mathias Vinter og debutanten Benjamin Søderberg. I C-gruppen spllede Jonas Odgaard så godt, at han ikke blot sikrede sig 2. pladsen, men også rykkede op i B-gruppen uden at have tabt et parti. Efter ham fulgte Morten Bille og Jeppe Torp, der efter eget ønske rykkede ned i D-gruppen. I B-gruppen sikrede såvel Allan Madsen som Mads Kring sig præmier for henholdsvis 3. og 4. pladsen. I A-gruppen sluttede Jens Fogh uden for præmierækken.
(Steen Bille)

email