Mårslet Bageri skifter ejer -
26/3/2004

Gitte og Flemming Jepsen drejer nøglen om i Mårslet Bageri for sidste gang på søndag - men både bageri og postbutikken overlever. To unge mænd fra Solbjerg, den ene bageruddannet, overtager butikken og vil, så vidt det pt kan opklares, slå dørene op for en butik, fyldt med nybagt brød, allerede mandag morgen.
"Vi har ikke kunnet få det til at løbe ordentligt rundt," erkender Gitte Jepsen. Derfor skal familien lige nu bare hjem og finde sig selv.
De to nye indehavere er bekendt med situationen, men er, siger Gitte Jepsen, fyldt med energi og gåpåmod.
På sidste åbningsdag med de hidtidige ejere vil butikken i øvrigt være fyldt med ophørstilbud, fortæller Gitte Jepsen.