Ny frisørsalon i Mårslet -
23/4/2004

I den første uge af maj måned får Mårslet en splinterny frisørsalon i midtbyen, for da åbner Lene Jensen egen frisørforretning.
Lene Jensen opgiver sit daglige arbejde i Odder, for at overtage bygningen på Tandervej, som tandlægen rømmede 1. marts.
Hun realiserer sin drøm og starter egen salon for både damer og herrer, og mener at det daglige kundegrundlag nok skal komme efterhånden - der bliver jo flere og flere i byen.
Bygningen, der nu bliver frisørsalon, blev oprindeligt opført som byens frysehus. Da det blev nedlagt i 1972, blev det både Grill-bar, kiosk og Frugt og grønthandel, for siden 1990 at blive tandlægeklinik.
KC