Årets Mårslet-borger
5/5/2004

Nu nærmer sig tiden, hvor en ny person skal kåres som årets Mårslet-borger. Derfor kastes spørgsmålet ud til alle, der har noget på hjerte:
Hvem synes du i særlig grad har gjort sig gældende med en aktiv, ulønnet indsats for byen, i en forening eller på anden vis, til glæde for børn, unge eller ældre?
Forslag til, hvem der skal modtage den ærefulde titel, skal indgives til Nordea senest 19. maj. Nordea sponsorerer aktiviteten. En komite med filialchefen for Nordea samt de to sidste modtagere af titlen udpeger næste års æresborger blandt de indkomne forslag.
Selve udnævnelsen finder sted ved pinsearrangementet foran banken, brugsen og bageren 29. maj.