TV-mand på højskolen
11/5/2004

Onsdag den 12. maj kl. 19.30 inviterer Testrup Højskole til foredrag og diskussion med den kulturelle altmuligmand Clement Behrendt Kjersgaard.
Clement B. Kjersgaard er en af de nye mediepersoner i dagens Danmark, kendt i kulturelle inderkredse som chefredaktør for internetmagasinet Ræson og
kendt af den brede befolkning som den dandy-klædte studievært i TV-programmet "Tal med Gud".
Men Clement B. Kjersgaard er andet og mere end en person, der optræder i medieverdenen, han har også sine bestemte meninger om mediernes rolle og betydning og muligheder og begrænsninger. Foredraget har han kaldt "Medierne i virkeligheden".
Efter foredraget er der kaffebord og diskussion i bedste højskolestil.
Alle er velkomne. Entréen på 30 kr. dækker også et kaffebord.