Efterårstræf for naturpatruljerne
13/9/2002

De seks naturpatruljer, som undersøger og passer på naturen omkring Mårslet, samles i morgen lørdag til et efterårsseminar. Kulturhistoriker Jens Andreasen vil fortælle om de nærområder, som naturpatruljerne har arbejdet med, og patruljerne vil hver for sig fortælle om deres oplevelser i den nære natur, de arbejder med. Det skriver Århus Stiftstidende i dag fredag.
To af patruljerne er skoleklasser på Mårslet Skole. De har til dagen lavet en plancheudstilling, som vil blive præsenteret på mødet.
Efter frokost er der programsat en tur i det fri for naturpatruljerne.

link