Udlejning af Borgerhuset
29/9/2002

Der er sikkert en del aftaler om leje af Borgerhuset, der er indgået, efter at folk har stået i kø i kasselinjen i brugsen og er kommet i tanke om, at de skulle jo også lige huske at ordne det lejemål.
Den slags er slut nu. Pr. 1. oktober overgår udlejningen af Borgerhuset nemlig til husets faste rengøringshjælp, Lisbeth Herbert. Fremover vil de fleste aftaler således skulle indgåes pr. telefon.
"Brugsen har længe ønsket, at vi ville finde en anden samarbejdspartner til udlejningen, og det er så det, der er sket nu," siger Borgerhusets formand, Bjarne Lindskrog.
Men afhentning af nøgle vil stadig skulle foregå i Brugsen - og aflevering vil skulle ske i en postkasse ved Borgerhuset.
Lisbeth Herbert træffes på tlf. 8627 9303.
Selve huset, som Borgerhuset har hjemme i, er ejet af Århus kommune, men det udlejes til private arrangementer.
Borgerhuset drives af en bestyrelse på seks, som har været meget stabile i arbejdet. Nu ønsker tre af dem imidlertid at træde ud. Det betyder, at der er plads til nye mennesker med nye visioner. Bjarne Lindskrog, tlf. 8629 2208, kan kontaktes for mere information.
(webgruppen og Århus Stiftstidende)

link