Musikcafé på fredag
2/10/2002

FUGA, som tilsyneladende har haft en næsten uendelig række af bands og musikere at trække på til musikfestival-, revy- og musikcafé-arrangementer, har for en gangs skyld givet op.
På fredag skulle der have været musikcafé i HalHuset. Men den må aflyses, fordi nok så mange lygter ikke har bragt et band frem i lyset, som kunne spille på fredag.
Musikcaféerne har været gennemført et lille års tid og er et af de arrangementer, der medvirker til at trække publikum til HalHuset uden for den tid, hvor idrætten præger huset.
Musikcaféerne har desuden været en ny scene, som har medvirket til at gøre den lokale amatørmusik langt mere synlig i byen.