Foredrag om livsfilosofi
4/10/2002

Testrup Højskole byder onsdag aften på et foredrag med titlen "At tænke er at takke om skaberværkets skønhed ". Foredragsholderen er Peter Aaboe Sørensen, som er underviser på faget Idéhistorie på Århus Universitet, men som i løbet af 90erne har slået sine folder som filosofilærer på Testrup Højskole.
Peter Aaboe Sørensen vil i sit foredrag belyse det moderne menneskes situation med udgangspunkt i Søren Kierkegaards og K.E. Løgstrups tænkning og H. C. Andersens forfatterskab. Foredraget finder sted i Testrup Højskoles minderige foredragssal kl. 19.30. Efter foredraget er der kaffebord og samtale.