Ny evaluering af leveby-projektet -
4/10/2002

Folkeoplysningsudvalget i Århus Kommune har igangsat en ny evaluering af det lokale udviklingsprojekt "Mårslet ... fra væreby til leveby".
Det var Folkeoplysningsudvalget, der bevilgede den halve mio. kr., udviklingsprojektet kostede - og selv om DGI allerede har bekostet en bred evaluering, som også kommunen havde part i, har man altså fundet det betimeligt at evaluere mere specifikt på det emne, som Folkeoplysningsudvalget beskæftiger sig med: Udvikling af frivillighed og engagement i lokalsamfundet.
Folkeoplysningsudvalget går målrettet efter at vurdere, om to af arbejdsgrupperne under væreby-leveby har givet flere aktive og styrket engagementet i det frivillige, lokale arbejde. De to grupper er "lære af og med hinanden" - som både har kastet en litteraturstudiekreds og en børnehøjskole af sig - og "Intern kommunikation", som primært har beskæftiget sig med udvikling og drift af Mårslet-nettet.
I praksis gennemfører Voksen Pædagogisk Center undersøgelsen ved bl.a. at snakke med nogle medlemmer fra de respektive grupper.
Læs på vedhæftede link den tidligere evaluerings-rapport, som etnograf Karin Lund har stået for.

link