Hvis man ikke spø'r, får man ikke ja.
24/10/2002

Især ældre beboere fra Visbjerg Hegn har ytret ønske om bænke og lidt venlig beplantning på "den glemte vej", "den grønne slange", eller hvad man nu kalder området i forlængelse af Mårslet Byvej. Det ville være rart at have et sted mere hvor man kunne hvile sine trætte ben, lyder synspunktet.
Andre har modsat ment, at Mårslet havde opbrugt sin "bænke-kvote" i byen, men den lokale repræsentant for kommunens grønne anlæg, Flemming Kristiansen, har vist sig ikke at være afvisende over for forslaget.
Fællesrådet, som behandler sagen, har ikke fået lovning på noget bestemt tidspunkt, men til foråret ville være et rimeligt gæt.
(Anne Worm, Formand for Fællesrådet)