Ny epoke på skolen -
29/10/2002

Fleksibilitet og forandring er ikke kun noget, der præger voksenlivet. Også børnene møder det - og i stadig stærkere grad. På fredag den 1. november oprinder således dagen, da skolen for første gang nogen sinde går ind i sin såkaldt "2. skemaperiode".
Skolen har brudt skemaet op før, men når det nu bliver sat i system på en anden måde, er det alligevel udtryk for en mere fleksibel skole, end børnene før har haft.
Tidligere er skemaet brudt op for eksempel i forbindelse med flex- og temauger.
Nu vil forandringerne efter al sandsynlighed være mindre - og blive brugt for eksempel til at lægge ekskursioner og tværfaglige projekter ind i programmet. Begge dele er der en del af i den kommende tid.
Ændringer i skemaet vil blive planlagt af og meddelt via klasselærerne i de respektive klasser.