Nils Malmros
30/10/2002

Testrup Højskole får onsdag aften den 30. oktober besøg af filmkunstneren Nils Malmros. Han vil fortælle om historien bag sin seneste film "At kende sandheden", som netop har haft premiere og vakt stor begejstring blandt både anmeldere og publikum. Filmen er en skildring af faderen Richard Malmros, som var en højt anset specialist i hjernekirurgi med utallige vellykkede operationer bag sig. Sidste del af livet var han dog plaget af en nagende samvittighedskonflikt, fordi han i en årrække havde betjent sig af det radioaktive kontraststof Thorotrast, som viste sig at være kræftfremkaldende.
Alle er velkomne. Men det vil være en god idé at komme i god tid, for der bliver givetvis rift om pladserne.
Arrangementet indledes onsdag kl. 19.30. Det finder sted i højskolens foredragssal, og der betales entré.

link